Lidt godt til bilen

opelastra

Biler er jo vanvittig dyre, men også dejlige. Jeg har klaret mig i næsten 10 år efter jeg blev 18 uden en bil, men her sidste år gik den ikke længere. Jeg fik et nyt arbejde og det blev simpelthen for besværligt at klare den daglige transport uden en bil. Så jeg har købt en gammel Opel Astra. Den er næsten 20 år gammel, men den køre fint. Men jeg vil jo gerne pusle lidt om den så jeg skulle ha’ nogle nye måtter, noget voks og lidt gejl. Og så fandt jeg den perfekte side hvis man skal bruge biltilbehør.

Skruvat har specialiseret sig i biltilbehør, så du finder ikke andet på siden, men til gengæld har de næsten alt man kan tænke sig. Så ud over nye måtter, fandt jeg både nye hjulkapsler, gearknop og et supergejlt tankdæksel. Det er ikke fordi jeg har gjort min gamle Astra til en Brian bil, men når det kun er et par sjove småting, så synes jeg at man udtrykker lidt selvironi over at man køre i sådan en gammel kasse, og også en humoristisk sans.

Jeg har tænkt på om jeg kunne tage den på langtur til sommer. Måske til Spanien. Der er dem der siger at jeg må være vanvittig at tage sådan en gammel bil så langt, men min mekaniker siger at det ikke er kilometerne der tager livet af en bil når bare man ikke presser den for hårdt, det er de korte ture, dårlige veje og grov behandling af rat og pedaler. Så jeg tror stadig jeg måske tager på langtur til sommer, hvis jeg ellers har nok ferie tilbage når festivalen er overstået.

Advertisements

Den første gang

Ja, det er så min første rigtige blog. Som i måske kan gætte fra overskriften, så blev jeg lidt ”carried away” af den tankerække som det satte i gang. Indtil nu har jeg jo været jomfru, hvad blogging angår. Og hvad så nu – den første gang? Bliver det en god oplevelse, eller sådan middelmådigt? Vil jeg komme til at se tilbage på det med glæde, komisk overbærenhed eller sorg og skam? Kommer det til at gøre ondt?

Nej, nu skal jeg nok stoppe med den analogi. Men jeg må indrømme at jeg ikke har gjort mig de store tanker om hvad jeg skal blogge om. Jeg synes ellers altid at jeg har noget at sige. Dem der kender mig siger at kæften næsten aldrig står stille på mig, og jeg aldrig viger tilbage fra den diskussion. Men det er nok dér forskellen ligger: Det her er ikke nogen diskussion, det er énvejs kommunikation og det betyder at man skal have noget på hjertet inden man går i gang. Når man diskuterer så tager det ene ord det andet, og før man ved af det har man snakket om en masse ting, men når man skal meddele sig til verden, så skal man have tænkt lidt over det først.

Og dermed har jeg lært den første ting om at blogge, og det har i forhåbentlig også. Var det lige så godt for dig som det var for mig? 🙂

Kid Rock – For the first time