Ny ”bolig”

Mit gamle telt led desværre en krank skæbne ved sidste års festival. Det havde ellers været en trofast støtte gennem de sidst 5 års festivaller. Det var selvfølgelig lidt medtaget, for hver gang det havde overlevet en uge på Roskilde var det ikke uden mén. Men det var jo en del af charmen, og der var flere skjolder og rifter som havde deres helt egen historie. Men sidste år gik det galt da Thomsen prøvede at rejse sig op på vej ud af åbningen. Jeg behøver ikke at fortælle hvor fuld han var, for det gi’r jo ligesom sig selv.

Så jeg blev helt vild da jeg så et fantastisk tilbud på et nyt telt i en tilbudsavis, med de sidste krampetrækninger af Januarudsalget. Det var vildt billigt – halv pris for at være nøjagtig – men det var jo stadig ikke gratis, om som jeg fortalte sidste uge, så har jeg lige gjort indhug på kontoen med køb af biltilbehør.

telt

Jeg synes ligesom jeg er for gammel til at gå til de gamle for at låne penge, så jeg vendte mig til go’e gamle Google, der hurtig kom op med svaret i form af Ferratum. Det er en bank som giver hurtige og smertefrie forbrugslån og i løbet af en formiddag var jeg klar til at købe nyt telt – og lidt til. Hvis i er interesserede er linket til Ferratum her.Så nu må jeg høvle gælden af de næste måneder, og det jeg skal betale i rente er sparet mange gange ved det jeg sparede på teltet, så det har jeg det fint med. Som min far ville sige det: man skal smede mens jernet er varmt.

Advertisements

Lidt godt til bilen

opelastra

Biler er jo vanvittig dyre, men også dejlige. Jeg har klaret mig i næsten 10 år efter jeg blev 18 uden en bil, men her sidste år gik den ikke længere. Jeg fik et nyt arbejde og det blev simpelthen for besværligt at klare den daglige transport uden en bil. Så jeg har købt en gammel Opel Astra. Den er næsten 20 år gammel, men den køre fint. Men jeg vil jo gerne pusle lidt om den så jeg skulle ha’ nogle nye måtter, noget voks og lidt gejl. Og så fandt jeg den perfekte side hvis man skal bruge biltilbehør.

Skruvat har specialiseret sig i biltilbehør, så du finder ikke andet på siden, men til gengæld har de næsten alt man kan tænke sig. Så ud over nye måtter, fandt jeg både nye hjulkapsler, gearknop og et supergejlt tankdæksel. Det er ikke fordi jeg har gjort min gamle Astra til en Brian bil, men når det kun er et par sjove småting, så synes jeg at man udtrykker lidt selvironi over at man køre i sådan en gammel kasse, og også en humoristisk sans.

Jeg har tænkt på om jeg kunne tage den på langtur til sommer. Måske til Spanien. Der er dem der siger at jeg må være vanvittig at tage sådan en gammel bil så langt, men min mekaniker siger at det ikke er kilometerne der tager livet af en bil når bare man ikke presser den for hårdt, det er de korte ture, dårlige veje og grov behandling af rat og pedaler. Så jeg tror stadig jeg måske tager på langtur til sommer, hvis jeg ellers har nok ferie tilbage når festivalen er overstået.

Den første gang

Ja, det er så min første rigtige blog. Som i måske kan gætte fra overskriften, så blev jeg lidt ”carried away” af den tankerække som det satte i gang. Indtil nu har jeg jo været jomfru, hvad blogging angår. Og hvad så nu – den første gang? Bliver det en god oplevelse, eller sådan middelmådigt? Vil jeg komme til at se tilbage på det med glæde, komisk overbærenhed eller sorg og skam? Kommer det til at gøre ondt?

Nej, nu skal jeg nok stoppe med den analogi. Men jeg må indrømme at jeg ikke har gjort mig de store tanker om hvad jeg skal blogge om. Jeg synes ellers altid at jeg har noget at sige. Dem der kender mig siger at kæften næsten aldrig står stille på mig, og jeg aldrig viger tilbage fra den diskussion. Men det er nok dér forskellen ligger: Det her er ikke nogen diskussion, det er énvejs kommunikation og det betyder at man skal have noget på hjertet inden man går i gang. Når man diskuterer så tager det ene ord det andet, og før man ved af det har man snakket om en masse ting, men når man skal meddele sig til verden, så skal man have tænkt lidt over det først.

Og dermed har jeg lært den første ting om at blogge, og det har i forhåbentlig også. Var det lige så godt for dig som det var for mig? 🙂

Kid Rock – For the first time